Med mig på arbejde.
Som nogle af jer måske ved, arbejder jeg som receptionist på en campingplads. For det meste sidder jeg i receptionen og tager i mod gæster osv., men af og til er jeg også ude og lave andre ting og sager. I går tog jeg et par billeder, så I kan se, hvad jeg ellers kan finde på at lave på en helt almindelig arbejdsdag.
Vi er ved at “renovere” vores lejrskole, så jeg skulle lige ud og se, hvor langt de er – det er jo trods alt mig folk kommer til, hvis de mangler informationer, så det er meget rart at være opdateret 🙂
Et par timer efter kom der nogle børn løbende ind til mig, fordi nogle af vores kaninunger var sluppet ud af burene, så jeg måtte tage en ungarbejder i hånden og løbe ud og fange dem. haha. De er simpelthen så søde!
Da solen gik ned, skulle jeg ud og tage flaget ned, og da jeg vendte mig for at gå tilbage til receptionen så jeg denne smukke himmel, som var endnu smukkere i virkeligheden!
Det var så de tre billeder jeg havde, håber I kunne lide dem 🙂 <3
Nu vil jeg gøre mig klar, og tage på arbejde igen!
Hav en fantastisk lørdag.
MØSSER!
Virker da til at være et ret awesome arbejde du har dig der! 😀