Vinder af konkurrencen

Lækker mad på en tirsdag!

Hej, søde piger!

Jeg er ikke helt på toppen i dag, så har ligget under dynen og drukket en masse te! Men jeg er nok ikke den eneste, der er ramt lige nu, når årstiderne ikke rigtig kan beslutte sig for, hvis tur det er!! JEG VIL HAVE FORÅR!!

Nå, men eftersom jeg ikke havde spist ordentligt hele dagen, havde jeg lyst til noget lækkert aftensmad, så jeg lavede citronpasta med kylling inspireret af denne opskrift, som jeg faldt over for lang tid siden!  Og jeg vil da mægtig gerne dele den med jer!

I skal bruge:

  • Spaghetti
  • En god håndfuld grana padano (kunne ikke få parmesan i Fakta, men det fungerede ligeså godt)
  • Saften og skallen fra en økologisk citron
  • Et fed hvidløg
  • Et bundt persille
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Jeg startede med at koge pastaen, imens rev jeg min ost, hakkede persillen og ordnede citronen. Da pastaen var ved at være færdig varmede jeg olien og svitsede det pressede fed hvidløg hurtigt, så vendte jeg pastaen i (med en lille rest af kogevandet) og tilsatte resten og rørte godt rundt til osten var smeltet og konsistensen var lækker og cremet, til sidst smagte jeg retten til med salt og peber – og bum – færdig! Super nemt, hurtigt og billigt! Pastaen kan sagtens serveres alene, men vi stegte noget kylling til.

Jeg kan varmt anbefale Jer denne ret <3

Forresten er jeg ved at være klar med en ny give away, og den åbner jeg for, når vi er oppe på 50 likes på bloggens facebookside. Så smut ind og LIKE hvis I kunne tænke Jer en ny give away <3

MØS MØØØØS!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinder af konkurrencen