10 RANDOM FACTS # 5

MÅNEDENS FAVORITTER // DECEMBER

En lille smule forsinket, men bedre sent end aldrig, ikke? 😉

Nars – Pure Radiant Tinted Moisturizer 

For mig er dette ikke helt en farvet dagcreme, da den har en temmelig god dækkeevne. Jeg har været ret heldig med min hud, har sjældent urenheder og har ikke fedtet hud. Det eneste jeg har er en del rødme og det dækker denne helt perfekt. Den holder hele dagen på min hud og føles skøn på huden. Kæmpe tommel op!

L’Oréal Paris – Color Riche Monos 

Jaa, det er måske lidt mange øjenskygger at have som favoritter, men jeg er altså helt vild med L’Oréals nye monoøjenskygger! Jeg elsker pigmenteringen, teksturen og udvalget af farver. Når jeg har fem minutter ekstra om morgenen (hvilket jeg havde tit i december) elsker jeg at lege med disse skygger – og derfor er de allesammen favoritter for denne måned.

Benefit – Majorette 

Jeg har allerede skrevet et helt indlæg om denne skønne blush. Og jeg er altså stadig ligeså tosset med den!

Bobbi Brown – Shimmer Brick / Copper Diamond

Denne har uden tvivl været min favorithighlighter i december! Og jeg har faktisk også brugt den som øjenskygge. Er vild med farverne og intensiteten.

Denne smukke shimmer brick er fra Bobbi Browns julelook, så jeg tror desværre ikke den er til at få fingrene i længere, men kig forbi Magasin og se om de ikke skulle gemme en i skuffen.

BySwiercz læbestift.

Jeg ELSKER BySwiercz! Penslerne bruger jeg dagligt, og denne læbestift har været rigtig meget fremme i december, da den simpelthen har den smukkeste røde farve. Den er supercremet, så den føles skøn på læberne. Alligevel holder den forholdsvis længe på læberne.

Har I har nogle favoritprodukter i december måned? <3

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 RANDOM FACTS # 5