Lancôme Matte Shaker

Sponsoreret*

fullsizerender-1

Matte læber har været en trend ret længe og jeg har efterhånden prøvet en del af de produkter, der findes på markedet. Der findes rigtig mange gode, og der findes også rigtig mange, som jeg slet ikke bryder mig om.

Jeg har næsten altid tørre læber, hvilket gør det med matte læber lidt besværligt, da mange af produkterne er udtørrende og ikke sidder pænt på læberne. Måske I har haft samme oplevelse? I så fald synes jeg lige, at I skal læse videre 😉

fullsizerender

Disse har en meget let og flydende konsistens og tørrer i løbet af kort tid på læberne. Men jeg kan simpelthen ikke mærke dem på læberne – de hverken fugter eller tørrer læberne ud. Det føles vitterligt som nøgne læber (også ved kys, for den smitter SLET IKKE af 😉 ). På mine læber holder de rigtig længe, men der er en lille forskel fra farve til farve med hensyn til holdbarheden.

img_6937 De fås i syv fine farver og koster 175 kr.  Indpakningen er supercute, omend jeg ikke er særlig begejstret for cushion-applikatoren, da den gør det svært at lægge den præcist. Det er ikke noget, der ikke kan klares med en hurtig lipliner. Jeg er i hvert fald kæmpefan af dette produkt, MEN husk nu, at ryste den rigtig godt, så pigmentet fordeles ordentligt.


*Indlægget er sponsoreret i den forstand, at der her tale om en anmeldelse af et produkt, som jeg har modtaget og er blevet glad for. Jeg har ingen økonomisk interesse i at skrive om det.

 

konkurrence // instant effects

Sponsoreret*

instant_effects_group-web

Få fyldigere læber, længere vipper, kraftigere bryn og smukkere øjenomgivelser. 

Instant Effects er en revolutionerende ny  skønhedsserie, som er ny på de danske hylder.
Produkterne er testet til at give øjeblikkeligt synlige resultater og endnu flere fordele på lang sigt. De er udviklet af kemikeren Richard Mears, som har brugt de sidste årtier på produktudvikling for nogle af verdens største luksusbrands. Jeg har desværre ikke selv haft mulighed for at teste produkterne endnu, men har fundet disse helt vilde billeder af effekten.

skaermbillede-2017-02-15-kl-13-50-44

Jeg synes det ser ret fantastisk ud og glæder mig til selv at prøve dem. Og jeg har endda været så heldig, at få lov til at udlodde et sæt til to heldige læsere. De består af:

Instant Effects LIP
Kombinationen af Per uoro og Marine-kollagen giver en klinisk testet 20% læbefylde på 2 minutter og holder i op til 4 dage.
Instant Effects LASH
Klinisk bevist til at gøre vipper 20% kraftigere og længere på 2 minutter og op til 35% ved 6 ugers brug.
Instant Effects EYE
Banebrydende super serum formuleret til øjeblikkeligt at modvirke synlige alderstegn ved øjenomgivelserne ved at reducere linier og rynker og mindske mørke rande og hævelser på bare 15 minutter.

For at deltage skal du blot:

1. følge bloggen på facebook eller Instagram
2. følge Elements Group på facebook. 

Jeg trækker to heldige vindere om en uge.


*indlægget er sponsoreret i den forstand, at præmien er sponsoreret af firmaet.

Goodiebox // By Maria Nila

Sponsoreret*

img_5308

Jeg har lige nu vinterferie fra studiet og det betyder jo, at der endelig er plads til en masse andet arbejde, andre kedelige ting og lidt hyggeligt skal der jo også være plads til. I lørdags holdt jeg fødselsdag for nogle veninder, hvilket var skønt! Og i går fik jeg fjernet en skønhedsplet – knapt så skønt! I dag bliver hele dagen brugt foran computeren med lidt blandet arbejde. Ferie er nu altså bare fedt! 😀

Nå, men nu skal det jo ikke handle om mig og min fede ferie, men om den nyeste limited edition box fra Goodiebox.  Denne boks er i samarbejde med Maria Nila – et helt fantastisk brand – hvor produkterne er helt fantastiske og alle produkterne er veganske og cruelty free.

Boksen indeholder:

Head & Hair Heal Shampoo 100 ml
Head & Hair Heal Conditioner 100 ml 
Luminous Colour  Masque 250ml
Luminous Colour Hair Lotion 200 ml
Salty Mist 150 ml 

Jeg har selv prøvet alle produkterne og allesammen er faktisk nogle af mine favoritter. Særligt Head & Hair Heal serien er jeg glad for, da den er helt perfekt til min tørre, sarte hovedbund!

Boksen har en værdi af  845 kr.  og koster kun 249 kr. inkl. fragt
Den er desværre udsolgt, men vi kan jo sammen krydse fingre for, at den kommer tilbage!
Indtil da kan I kigge lidt på nogle af de andre skønne limited edition bokse fra Goodiebox.


*Indlægget er sponsoreret i den forstand, at der her tale om en anmeldelse af et produkt, som jeg har modtaget og er blevet glad for. Jeg har ingen økonomisk interesse i at skrive om det udover, at dette indlæg indeholder et eller flere affiliate links, der giver mig kommission, hvis I køber noget. Dette ændrer ikke jeres pris på varen, men er blot et beskedent beløb, som webshoppen giver mig, som tak for at linke.

Vanessa tester // OGX Kukui Oil

 

Sponsoreret*

16326092_10154722729940795_1285460773_o

Det er min første gang med OGX og har sådan glædet mig til at prøve det, da jeg i rigtig mange år har set mærket florere på YouTube og forskellige blogs. Hvis jeg har talt rigtigt så har OGX 29(!) forskellige serier – man kan i hvert fald være sikker på der er noget til en hver smag!

16326559_10154722729985795_748061858_o

Shampoo & Conditioner

Både shampoo og conditioner har en eksotisk olie fra kukui nødden, som er en hawaiiansk hemmelighed. I århundreder har Hawaiis befolkning æret Kukui nøddens dyrebare helbredende kræfter. Olien er med til at give fugt og glans i håret, så man hver dag har en god hår dag, uden kruset hår.

Jeg har virkelig nydt dette sæt shampoo og conditioner – jeg vil dog sige, man skal passe på ikke at bruge for meget conditioner, for det kan godt blive lidt for tungt til håret. Men udover det, så kan jeg varmt anbefale jer at prøve disse to, for de er virkelig lækre og dufter ekstremt lækkkert!

16389318_10154722729970795_72356041_o

Anti-Frizz Hydrating Oil

Jeg har brugt denne hårolie lige siden jeg fik den af Nuria. Den er virkelig god og jeg elsker simpelthen at den har en spray og ikke er en olie, der skal hældes ud i hænderne. Kukui olien er fyldt med essentielle fedtsyrer, en masse vitaminer og antioxidanter. Jeg vil mægtig gerne prøve flere af deres hårolier!

Jeg har virkelig nydt de her produkter og vil mægtig gerne prøve deres Lemon Highlights serie – det må være det næste på min liste! Har i prøvet noget fra OGX før og kan i måske anbefale noget?

Alle produkterne kan blandt andet købes i Matas og på deres webshop.


*Indlægget er sponsoreret i den forstand, at der her tale om en anmeldelse af et produkt, som jeg har modtaget og er blevet glad for. Jeg har ingen økonomisk interesse i at skrive om det.

Lidt om det der med at fylde 25.

513e155ed792094f1221be41fe476f1b

Jeg fylder 25 på onsdag. Jeg har egentlig aldrig været bange for at fylde år, eller for at skulle være tættere på de 30, eller 50 eller 100 for den sags skyld. Det er jeg heller ikke denne gang. Tvært imod –  for mig er det en gave at fylde år, for jeg er blevet et år klogere og har haft endnu et år til at samle flere oplevelser og erfaringer. Det eneste, der denne gang skræmmer mig en lille bitte smule, er de forventninger, jeg engang selv har haft til det der med at være 25 år. Da jeg var yngre, havde jeg en forventning om, at dér ville jeg være rigtig voksen (hvornår er man egentlig det? bliver man nogensinde det?) med børn, hund, hus, mand og et voksenjob. Jeg har ingen af delene – jeg har to katte, en kæreste, bor i lejlighed og studerer. Og jeg er faktisk rigtig glad, hvor jeg er. Det at skulle blive rigtig “voksen” med den voksenpakke, jeg havde fået fremstillet til mig selv som lille, det har jeg altså udskudt.
Jeg har opnået så mange andre ting, som jeg er rigtig glad for. Jeg vil da ikke lyve, jeg ville gerne have børn og det hele og det var også min plan rigtig længe, at det skulle have været nu. Men livet er jo sådan en sjov størrelse og ville en anden vej med mig for nu. Så lige nu er mit mål for mig selv, som 25 årig, at jeg skal være glad – lykkelig om man vil. Jeg vil blive bedre til at nyde livet, for hold nu op, hvor flyver tiden afsted. Jeg vil fortsat kunne betale alle mine regninger og spise andet end pasta med ketchup. Jeg vil passe bedre på mig selv og min krop.Måske investere i en foam roller eller noget fitness udstyr, da jeg er overbevist om, det vil være en god investering for de fleste, når det kommer til afstresning og motion. Jeg vil grine mere og danse mere. Jeg vil læse flere gode bøger og spise mere lækker mad. Og så vil jeg stoppe med at bekymre mig! Bekymre mig om,  hvornår jeg nu endelig får de børn, hus, hund og alle de andre ting, jeg altid vil drømme om. Det kommer når det kommer, det kommer når det er meningen, at det skal komme. Og måske endda, når jeg mindst venter det? Hvem ved.
Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvad det næste år byder på at spændende muligheder og oplevelser. Og så beklager jeg mulig tanke-rod i denne tekst 😉

skaermbillede-2016-11-17-kl-14-04-10

Older posts