Ansigtsbehandling hos Signe Heindorf Clinique

Wella event // EIMI Dry Bar

fullsizerender-1

fullsizerender-3

I torsdags var jeg til event hos Wella studio. Vi startede med bare at hyggesludre, spise og kigge lidt rundt i de fine lokaler. Der var sørget for lækker tapas og så er det jo altid hyggeligt med de søde damer fra Mildh og bloggerpigerne.

fullsizerender-2

Efterfølgende gik Kim (som I måske har set trylle volumen i mit hår på Instagram) på scenen og startede med at introducere os for EIMIs top 10 produkter – dem er jeg i gang med at teste nu og vender naturligvis tilbage med en anmeldelse af dem. Derefter gik han i gang med at introducere os for det, jeg havde glædet mig allermest til – EIMI DRY BAR. Dry Bar konceptet er allerede en stor succes i blandt andet USA og England og nu kommer det endelig til Danmark.

Hvis I ikke kender til konceptet, så er det kort fortalt, at man som kunde kan droppe ind (eller booke tid) til en styling på 15-25 minutter alt efter, om man skal have vasket hår eller ej. Der vil så i EIMIs Dry Bars være syv looks at vælge imellem, så der vil være noget for alle – ikke kun til kvinder med langt hår. Der er løse styles, opsætninger, fletninger og en klassisk smuk hestehale. På billedet nedenfor kan I se de fem styles, vi blev præsenteret for.

fullsizerender-4

Som I kan se, er det ikke de klassiske “stramme”, alt for ordentlige styles, da idéen er, at det simpelthen ikke skal se for stylet ud og det synes jeg er helt fantastisk!

Konceptet er tiltænkt den travle/ hurtige kvinde på farten og det er jo perfekt hvad end anledningen så er julefrokost, date, jobsamtale, nytår eller blot en hyggeaften med veninder. Imens man så sidder og får stylet hår (evt i en frokostpause) kan man lægge neglelak, besvare mails eller bare nyde oplevelsen over et glas bobler med veninderne.

fullsizerender

Denne krone af sildebensfletninger er helt klart min favorit.

Jeg kan helt vildt godt lide, at det ikke er noget, der skal tage lang tid, det skal ikke være for dyrt (150-250 kr.) – så det er lidt hverdagsglamour til gode penge og til når man lige vil føle sig lige så lækker som efter et frisørbesøg.

Er det noget, I kunne finde på inden en særlig aften? 🙂

Hvis, så kan I få oplyst nærmeste salon med Dry Bar på 33 26 91 11.

Håber, I har en fantastisk weekend – eller ferie!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ansigtsbehandling hos Signe Heindorf Clinique