Vanessa tester // Id Hair Hand & Hair Cream

Opskrift // Nemme ingefærshots

IMG_4615

Det er vist rimelig tydeligt på billederne, at jeg ikke er madblogger og nok heller aldrig bliver det. Jeg elsker at lave mad, og mange er jer er begyndt at spørge ind til opskrifter, så jeg tænkte, at jeg lige ville give det en chance 🙂
Den seneste tid har jeg fået særligt mange spørgsmål til, hvordan jeg laver mine ingefærshots – og det er altså VIRKELIG nemt.

Ingredienser:

  • 50 gr ingefær
  • 3 citroner
  • 2-3 spiseskeer honning (jeg bruger akaciehonning lige nu, fordi det er det jeg lige har, men brug endelig hvilken som helst honning)
  • 5 dl. vand

Fremgangsmåde:

  • Skræl ingefæren og skær den i skiver
  • Kog ingefæren i 5 dl vand i 20 minutter (jeg har intet låg til min lille gryde, så jeg hælder løbende lidt vand til, da det fordamper lynhurtigt)
  • Si ingefæren fra
  • Tilsæt honningen og rør lidt rundt.
  • Når væsken er kølet af, tilsættes saften fra tre citroner
  • FÆRDIG!

IMG_4614

Som I kan se, er det altså virkelig nemt at lave disse ingefærshots og jeg vil varmt anbefale alle at gøre det. Jeg drikker et shot hver morgen og har gjort det i noget tid, og jeg har ikke været syg siden – normalt har jeg altså verdens værste immunforsvar.
Ikke nok med, at det er utrolig nemt, at lave dem selv, så er det også meget billigere end at købe dem færdigt.
Denne portion holder omkring en uge hos os, hvor jeg tager mit shot hver morgen, men S. glemmer det vist af og til.

3 kommentarer

  • Susanne

    Kan man bruge sirup istedet, det nemlig lige hvad jeg har i skabet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nuria

      Det har jeg ikke selv prøvet, men det burde fungere fint.
      Honning fungerer blot som sødemiddel i denne opskrift. Du kan også sagtens lave den helt uden sødemiddel 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har faktisk en masse ingefær som skal bruges, så måske jeg skulle prøve denne opskrift. Mit immunforsvar og virkelig også dårligt, især her i vintermånederne, så kunne godt bruge et lille sundhedsboost 😛
    http://cammi.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vanessa tester // Id Hair Hand & Hair Cream