Benefit Brow Bar // De eneste, der må røre mine bryn.

Jeg var så heldig at modtage et gavekort til Benefits brow bar i Illum til Sephoras juleevent for nogle uger siden, og det skulle naturligvis bruges. Siden jeg fik ordnet mine bryn hos Benefit brow bar første gang er der ikke andre, der har fået lov til at røre ved mine bryn. Alle pigerne er simpelthen så dygtige og jeg er ALTID glad for resultatet. Jeg får altid mine bryn vokset og farvet og holder dem så selv ved lige mellem mine besøg der.

Dette billede er taget dagen efter jeg fik ordnet mine bryn, og jeg har ikke brugt noget produkt i dem. Farven går selvfølgelig ud efter noget tid, og så er jeg nødt til at bruge lidt produkt igen.

Ordner I selv jeres bryn? <3

Sponsoreret // Garnier – Micellar Water Fall

Kender I også de dage, hvor klokken bliver mange, man er virkelig træt og man oorker bare ikke, at skulle til at fjerne makeup, fordi der er så mange trin man skal igennem?
De dage har jeg heldigvis ikke haft, siden vi fik micellar rensevand til Danmark. Micellar rensevand er så nemt at bruge, og samtidig er det skånsomt og effektivt. Og det er altså vigtigt, at få fjernet makeup, uanset hvor lidt man gider. Det er ikke sundt for huden at sove med makeup og så er det altså også en af de værste følelser, at vågne op med makeuprester alle steder om morgenen, så husk det nu.

Der er efterhånden rigtig mange mærker, der er kommet ud med en micellar rensevand, men rigtig manges favorit er denne fra Garnier og det er fordi, at den udover at være utrolig effektiv, er billig og rigtig nem at få fingrene i, da den forhandles i Matas og mange dagligvarebutikker.

Har I set ovenstående video? Og hvad bruger I til at fjerne makeup om aftenen?

Kan I nu have en rigtig dejlig weekend! 😀

Indlægget er sponsoreret og udgivet i samarbejde med Garnier.

Vanessa tester // Vichy Ideal Body 3-Gold Oil

Igen har søde Vanessa hjulpet mig med at teste et produkt og er nu klar med en anmeldelse af det.

En verden, der er meget ny for mig, er kropsolier. Det er aldrig noget, jeg har haft brug for, da bodylotions og bodybutter altid har været nok at fugte min hud med. Vichy Ideal Body 3-Gold Oil kan bruges til både krop, ansigt og hår. Det er jo skide smart, at man har en olie, som har mere end én funktion. Jeg har kun testet produktet på kroppen, ikke håret eller i ansigtet.Olien har shimmer i, og giver lidt farve. Det er en af grundende til, at jeg kun har testet den på kroppen, da jeg ikke er særlig stor fan af hudplejeprodukter med shimmer i.Udover, at der er shimmer i produktet, så dufter den altså ualmindeligt godt og trænger hurtigt ind i huden. Det er to positive ting efter min mening. Olien findes også i en udgave uden shimmer, og den tror jeg, at jeg ville få mere gavn af i sidste ende.Men olien kan sagtens bruges, og ville f.eks. være perfekt, hvis man skal ud en aften, måske en lækker date, i byen med veninder, eller noget i den dur. Da produktet giver lidt farve og giver et shimmerlook, er det perfekt, når man vil føle sig ekstra lækker.Som sagt er kropsolie en ny verden for mig, men det er bestemt ikke den sidste kropsolie jeg skal eje!

Den kan købes lige her, hvor den er på tilbud lige nu eller på apoteket.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at der her tale om en anmeldelse af et produkt, som jeg har modtaget og er blevet glad for. Jeg har ingen økonomisk interesse i at skrive om det. 

Sponsoreret // Vind fire smukke Tints fra Benefit

Nu er det altså ved at være længe siden, at I jeg har forkælet jer med nogle lækre produkter! Jeg har derfor talt lidt med nogle af mine favoritbrands og der vil de kommende mandage være lækre produkter at vinde her på bloggen eller på Instagram (@nuria_blum). I dag udlodder jeg fire af Benefits fantastiske tints her på bloggen – Lollitint, Benetint, Posietint og Chachatint. Alle fire tints kan bruges på læber og kinder og efterlader en smuk stain.

For at deltage skal I blot:

1. Følge bloggen på enten facebook eller bloglovin
2. Fortælle mig om noget godt eller sjovt, der er sket for jer den seneste tid – dette gøres i kommentarfeltet.
3. Husk at deltage med jeres rigtige e-mail, så jeg kan kontakte jer, hvis I vinder.

Jeg trækker en heldig vinder mandag d. 2. november

HAV EN DEJLIG DAG! <3

Produkterne er sponsorerede af Benefit. 

Ugen der gik # 3

Jeg startede ugen med at tage et smut forbi provinsen for at besøge mine forældre, hvilket var skønt, da jeg har ikke set dem i rigtig lang tid.  I tirsdags mødtes jeg med en veninde til en masse hygge og et smut forbi Starbucks, da vi blev tørstige og trætte i benene.

I onsdags startede pressedagene for mig (hvilket jer, der følger mig på Instagram nok har set 🙂 ) , og dem glæder jeg mig altid til. Jeg synes det er så hyggeligt at sætte hele dage af til at besøge forskellige PR bureauer og hygge med de andre bloggerpiger.

Torsdagen bød på det samme, og som I kan se, er der altid en MASSE lækker mad og snacks! I fredags droppede jeg at tage af sted til pressedagene, da jeg havde det ret skidt, hvilket var lidt ærgerligt, men sådan er det jo af og til.

I går fik jeg besøg af min bedste veninde, som jeg desværre ikke ser så tit, nu hvor jeg er flyttet til København og hun er flyttet til Slagelse. Det var skønt at se hende igen! Dagen stod på en MASSE snak, sushi, kage og tøsefilm. Min bedste veninde er en af dem, jeg savner allermest i min hverdag, da vi er vant til at bo fem minutter fra hinanden, så vi skal lige vænne os til ikke at kunne ses dagligt. Heldigvis er vi drøngode til at tale i telefon og det hjælper rigtig meget på det!

Min kæreste er lige nu ved at lave burger til os, og resten af aftenen står bare på hygge og film. Jeg tror (og håber), at vi skal i gang med at se Ringenes Herre filmene i aften! 😀