En lille opdatering og et spørgsmål til jer.
Der er nogle af jer, der har efterspurgt en lille opdatering af, hvad der egentlig er sket i mit liv her på det sidste, så det skal I da få.
Jeg er flyttet fra Slagelse, og er nu flyttet ind til min kæreste i København, hvilket er skønt! Sommeren over har jeg fået hygget en masse med min kæreste og mine veninder.
Jeg har også ENDELIG fået mine kommoder tilbage, hvilket er fantastisk, da jeg nu har alle mine produkter samlet igen, så jeg kan skrive en masse indlæg.
I tirsdags startede jeg på min nye uddannelse og jeg læser nu PBA – International handel og markedsføring i Roskilde, hvilket tager halvandet år. Jeg kan ikke sige så meget om uddannelsen endnu, da vi ikke er gået i gang med undervisningen endnu, men mine klassekammerater og lærere virker rigtig søde og dygtige.
Alt i alt er jeg vist så småt ved at have styr på det hele igen og det er jeg bare superglad for.
Nu til spørgsmålet til jer! Mange af jer har spurgt efter flere af disse opdateringer, opskrifter, billeder af min nye lejlighed mm. Bloggen er dog som udgangspunkt en skønhedsblog, men hvis det har interesse, vil jeg meget gerne begynde at dele andre ting også, så det vil jeg utrolig gerne høre jeres mening om <3
Synes også at personlige indlæg er hyggelige at læse☺️ Savner lidt flere indlæg – bloggen har stået meget stille synes jeg men med de forandringer du beskriver i dit liv så skal tiden også være der til det hele. Håber på lidt mere lyd fra dig Nuria. Hilsen en trofast læser