MARIAS FAVORIT // L'oréal Paris - Casting Sunkiss Jelly

FEM NYE LÆBEFAVORITTER

Maybelline Color Elixir – 710 Rose Redefined 

Jeg købte en af disse længe før de kom til Danmark, og har faktisk skrevet om en af dem før lige her. Den havde jeg faktisk glemt lidt indtil der landede otte smukke farver i min postkasse. Jeg genfandt lynhurtigt min kærlighed til dette produkt, men denne gang en anden farve, nemlig denne smukke mørke rosa. Den giver arvemætningen fra en læbestift, glansen fra en lipgloss og fugten fra en læbepomade, og derfor synes jeg den er helt fantastisk at have med i tasken. Altid.

De fås i otte farver i Danmark og koster 89,95 kr.

MAC – Taupe, Matte

Jeg er helt tosset med MACs læbestifter, men har egentlig aldrig gjort mig særlig meget i deres matte. MEN det skal der altså laves om på efter jeg har prøvet denne. Det er en lidt mørkere brunlig nude som er helt perfekt både til hverdag eller fest. Den holder LÆNGE på læberne, og selvom den er mat udtørrer den ikke mine læber.

Den koster 165 kr.

Nars Audacios Lipstick – Rita 

Dette må uden tvivl være min Top 1! Det er nok den smukkeste røde læbestift jeg ejer. Finishen er hamrende smuk, den er ikke mat, men heller ikke helt satin, den er bare en rigtig god blanding. Den føles skøn på læberne og holder i en evighed, hvilket er vigtigt for mig – især med røde læber, for vi kan ikke komme udenom, at det altså er ret kikset, hvis den røde læbestift begynder at læbe ud over læberne eller bare halvvejs er forsvundet 😉 Jeg skal uden tvivl have fat i flere af farverne!

De fås i 24 farver i Danmark og koster 225 kr. i Sephora.

Maybelline // Color Drama Intense Velvet Lip Pencil – 140 Minimalist 

Jeg eeelsker læbepenne! De er så nemme at påføre, og de er nemme at have med sig rundt i tasken. Og så er jeg da bare helt tosset med denne fine rosa farve. Da jeg påførte den første gang frygtede jeg faktisk lidt, at den ville udtørre mine læber, men det gjorde den ikke.

De fås i seks farver i Danmark og koster 69,95 kr.

P2 // Sheer Glam Lipstick – 009 Massage In A Bottle

Denne læbestift er et nyere fund. Jeg købte den i Berlin, men den røg hurtigt til tops. Det er en sheer læbestift, med utrolig meget glans. Den kan bruges alene som et let hint af farve på læberne, eller ovenpå en anden læbestift, som fx Taupe fra MAC.

Jeg er ikke helt sikker på prisen, men jeg mener, at den kostede 1,95 ?

Har I nogle favoritter til læberne for tiden? 

MØSSER!

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MARIAS FAVORIT // L'oréal Paris - Casting Sunkiss Jelly