New in // 1. maj - kup!

Når jeg vasker hår..

Efter en del efterspørgsel er det vist tid til at jeg viser jer min hår-rutine! Der er ikke så meget i det – jeg vasker hår 1 gang om ugen, eller nu her når det bliver varmere hver 4-5. dag, bruger sjældent varme på håret, så det tager jeg ikke med 🙂 Lad os komme i gang..

Step 1: Inden jeg vasker hår bruger jeg denne balsam-spray fra gliss, det er godt nok en leave-in til efter man har vasket hår, MEN mit hår filtrer og knuder utrolig meget, så hvis jeg skal kunne rede det efter jeg har været i bad, er jeg nødt til at bruge denne og min tangle teezer inden!

Step 2: shampoo – MASSER shampoo! Da jeg ikke vasker mit hår så tit, vasker jeg det to gange når jeg endelig gør. En gang med en eller anden billig jeg lige har, og anden gang med en lidt bedre. Lige nu er jeg ved at tømme ud i alle mine prøver, så det er næsten en ny shampoo hver gang jeg vasker hår.
Første gang vasker jeg med hovedet oppe – anden gang med hovedet nede, og det er simpelthen for at få det hele med 🙂

Step 3: HÅRKUR! Hver anden gang jeg vasker hår bruger jeg min farvebombe fra Revlon, og jeg elsker den – den gør, at jeg ikke længere behøver at farve hår! Når jeg ikke bruger den, bruger jeg almindelig hårkur, lige for tiden er det denne fra Morrocanoil, før det brugte jeg en fra Orofluido, som også er rigtig god (men kan nu bedre lide Morroccanoil)

Step 4: sidste step i badet – balsam! Der skifter jeg også lidt mellem en eller anden billig, og så en lidt dyrere, det kommer helt an på, hvordan mit hår lige har det, og hvad det har været udsat for 🙂 Lige for tiden bruger jeg en fra Elvital og en fra Moroccanoil, og begge gør deres arbejde godt!

Step 5: Så nåede vi til sidste step, som foregår efter badet! Når jeg lige har ladet mit hår lufttørre 10-15 minutter giver jeg mit hår fra ørerne og ned 3 pump olie, og den her fra Morrocanoil er hamrende lækker!
Min tørshampoo bruger jeg på 4-5. dagen, når mit hår begynder at fedte lidt, og så kan jeg klare mig lidt igen!

Det var så det! Håber I kunne bruge det til noget?<3
Minder jeres hår-rutine om min – eller gør I noget andet ?:-)

MØSSER!

2 kommentarer

  • Emma Jensen

    Hvordan kan der være du kan gå så lang tid uden at dit hår fedter? Jeg synes hurtigt mit hår bliver fedtet. Når du går almindelig i bad, gør du så også håret vådt, eller er det kun når du vasker det? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • admin

      Jeg har langsomt vænnet mit hår til det, det tager rigtig lang tid. Jeg startede med at vaske hår hver dag, så hver anden, hvor jeg så brugte tørshampoo på andendagen, så gik jeg ned på hver tredje dag med tørshampoo på tredjedagen og sådan fortsatte jeg til jeg kunne gå en uge 🙂 Jeg var på hvert “trin” i et par uger, før jeg lagde en dag mere på.
      Med hensyn til hvad jeg gør, når jeg er i bad, så sætter jeg det som regel bare op, for jeg bruger ikke så tit stylingprodukter, men hvis jeg vil gå fra krøllet til glat hår, kan jeg godt finde på at gøre det vådt og give det lidt balsam i spidserne, men det er også det 🙂

      Håber det gav mening, ellers må du endelig spørge <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New in // 1. maj - kup!